Grundlovsmiddag med underholdning efterfulgt af foredrag

 
Kom til Grundlovsfest. Fredag den 5. juni 2015 afholdes der Grundlovsfest på arealerne omkring Dollerup Mølle, Dollerupvej 184, 8800 Viborg.

Temaet for årets møde er fejringen af 100 års dagen for indførelsen af kvindernes valg- og stemmeret, der blev en realitet med kong Christian X's underskrift af den nye grundlov den 5. juni 1915.
 
Historisk Samfund for Viborg-egnen har taget initiativet til arrangementet, som indgår i rækken af de foredrag, som vi holder gennem året, Men denne gang har vi udvidet forholdene lidt, idet vi planlægger arrangementet således:
 
Kl. 18.00
 
 
 
Ankomst
Der serveres velkomstdrinks i Loungen, der ligger i stueetagen i Dollerup Mølles restaurerede bygning, der før husede fabrikkens systue.
   
 Kl. 18.30
 
Middag
Vi går over i Stenladen, hvor middagen indtages.
 
 
______________________________
Aftenens menu
 
Nordisk rejecocktail med små salater, danske økologiske asparges, friske krydderurter og sprødt brød
Langtidstilberedt oksesteg med karameliserede løg, sommergrønt og nye danske kartofler
 
Trifli med danske økologiske rabarber på sprødt brød
______________________________
 
 
Den historiske festmiddag, i anledning af 100-året for indførelsen af den kvindelige valgret, kokkereres af Niels Bugges Kro.
 
Der vil under middagen være underholdning ved historiefortælleren Leif Nielsen og folkemusikeren Bent Melvej Nielsen, Dollerup. Sanghæfte med sange fra tiden og emnet vil blive omdelt.
 
Marianne Bro-Jørgensen vil holde foredraget:
 
”Hvad ved kvinder om politik?”
Kvinders indflydelse i politik - set fra Viborg. Hvor meget påvirkede Viborgs kvinder byens og landets politik, inden de fik formel mulighed for det? Blev deres indflydelse større ved indførelse af kvinders valgret og valgbarhed i grundlovsændringen i 1915? Hvordan udviklede det sig fra 1915 og til i dag?
 
 
Samarbejdspartnere
 
For arrangementet står:
Historisk Samfund for Viborg-egnen
 
i samarbejde med:
Niels Bugges Kro
Finderup By og Land
Dollerup Beboerforening
Skelhøje Kulturhus
Hald Ege Kulturforening
Landsbyhuset i Lysgaard
Almind Borgerforening/Lokalhistorisk Forening
Dollerup lokalhistoriske Forening
Folkeuniversitet i Viborg
 
 
Samt foreninger bag arrangementet Elsk hjertet!
 
__________________________________________________________________ 
 
Elsk Hjertet!
 
En eftermiddag i det grønne på Hald Hovedgård fredag den 5. juni kl. 14-17.

Vi fejrer 100 året for kvinders valgret.

Professor Ann-Dorthe Christensen, Institut for Sociologi og Socialt Arbejde, Aalborg Universitet, forfæller om kvinder i politik. Hvor er vi nu, og hvad er det, vi vil? Hvilke muligheder har vi for at påvirke den fremtidige udvikling? Efterfølges af paneldebat.

Signe Svendsen, sangerinde, musiker og sangskriver, underholder med en sommerbuket af sit repertoire ved en intim koncert i teltet.

Entre 150,-. Børn og unge gratis.

Overskuddet går til "Elsk hjertet" . forskning i kvinders hjertekarsygdomme.

Arrangører: Zonta Viborg, Cyklistforbundet Viborg og Soroptimist International Viborg.
 
Pris og tilmelding
Kuvertprisen for en treretters menu med velkomstdrik er kr. 295,- ekskl. øvrige drikkevarer.
 
Bindende tilmelding senest 1. april 2015. Derefter vil du blive kontaktet med henblik på betaling af kuvertprisen i begyndelsen af maj.
 
Bemærk at der er et begrænset antal pladser til grundlovsfesten, og at tildeling af pladser sker efter "først til mølle-princippet", så vent ikke for længe.

Kontakt:
Erling Greve Kristensen
tlf.: 86 63 89 89
 
eller
 
Karen Elisabeth Stub
tlf.: 86 67 37 71
  
 
 
 
 
 
 
 
 
 
Dollerup Mølle • Dollerupvej 184 • 8800 Viborg
Historisk Samfund for Viborg-egnen | CVR: 37510556 | Samfundets ekspedition Tlf. 86 62 90 31