Nyeste publikation

Det sker

Marie Grubbe, som hun fremgår af samtidige kilder

Onsdag d. 23. april 2025
19:00 - 20:30
De Frivilliges Hus, Ll. Sct. Hans Gade 10-12, 8800 Viborg Salen, 1. sal.
Flere detaljer..

Flymuseet Gedhusvagten i Karup med efterfølgende middag - tilm..

Onsdag d. 21. maj 2025
16:00 - 20:00
Indgangen til Flymuseet Gedhus, Herningvej 50, 7470 Karup
Flere detaljer..

Tiltagende splittelse i Den Europæiske Union

Torsdag d. 18. september 2025
19:00 - 20:30
De Frivilliges Hus, Ll. Sct. Hans Gade 10-12, 8800 Viborg, Salen, 1. sal.
Flere detaljer..

Velkommen

Brænder du for at vide mere om de historier, begivenheder og personer, der har haft en særlig betydning for denne egn af landet?
 
Som medlem af Historisk Samfund for Viborg-egnen får du gratis adgang til en række spændende foredrag med historisk indhold. Derudover modtager du normalt hvert år årbogen 'Fra Viborgegnen', som er udkommet siden 1929.
  
Årbøgerne er fulde af spændende fortællinger, som er skrevet af folk med en glødende interesse for historie og begivenheder, der fra de tidligste tider til nutiden har udspillet sig på Viborg-egnen eller på anden måde har relation til egnen. Det er en egn, som strækker sig fra Fjends i vest til Bjerringbro og Tjele i øst, og fra Karup i syd til Møldrup i nord.
  
Læs vores spændende program her ...

Dags dato

1. april

Aprilsnar: I dag kan man risikere at blive sendt ud i et opdigtet ærinde eller blive narret til at tro, at noget opdigtet er sandt. Skikken går tilbage til 1600-tallet.

1851: Det første frimærke i Danmark udgives. Værdien var 4 Rigs Bank Skilling, som svarede til portoen for et brev inden for rigets grænser uanset afstanden.

1896: Viborg Fodsports Forening (VFF) stiftes. Foreningen var oprindelig en klub for flere forskellige idrætsgrene, bl.a. kapgang, løb, cricket, atletik og brydning. Fodbolden blev først en organiseret del af aktiviteterne nogle år efter.

1925: Forløberen for Danmarks Radio, Statsradiofonien, blev oprettet på forsøgsbasis. De første udsendelser gik i luften sidst på måneden.

1958: Sygeplejeskolen for Viborg Amt godkendes af Sundhedsstyrelsen.

1970: Kommunalreformen træder i kraft. Antallet af kommuner blev reduceret fra 1098 til 277 og antallet af amter fra 25 til 14. Hermed skabtes den grundliggende struktur med kommuner og amter, som først blev ændret ved Strukturreformen i 2007.

1976: Viborg Amt overtager driften af det daværende statshospital under navnet Viborg Sygehus Øst.

1985: Frederiks Andelsmejeri lukkes.

Årbøger

 

Ældre årbøger online

I løbet af 2020-23 forventes årbøgerne, at blive digitaliserede og gjort tilgængelige online. Fremadrettet vil nye årgange komme til, bortset fra de nyeste fem årgange. Som medlem vil du naturligvis forsat modtage den trykte årbog, ligesom det er muligt at købe ældre årgange, der endnu ikke er udsolgt. Digitaliseringen sker i samarbejde med Slægtsforskernes Bibliotek.

Du finder oversigten over de mange årbøger under menufanen publikationer/årbøger. Her finder du også linket til de online udgaver af årbøgerne. Klik på "Online adgang" under den enkelte årbog.

Historisk Samfund for Viborg-egnen | CVR: 37510556