Grønland i krig – Spillet om Arktis 1939-1945 og frem
Torsdag d. 22. januar 2026
19:00 - 20:30
De Frivilliges Hus, Ll. Sct. Hans Gade 10-12, 8800 Viborg, Salen, 1. sal.
.
Foredrag ved journalist ved Weekendavisen, ph.d. Peter Harmsen
Grønland og sikkerheden i Arktis er kommet på dagsordenen som aldrig før efter Donald Trumps trussel om at overtage øen, måske endda med militær magt. Men det strategiske spil har rødder mange årtier tilbage i tiden, og hvis man skal pege på et tidspunkt, hvor amerikanerne for alvor fik øjnene op for Grønlands betydning, er det Anden Verdenskrig. Peter Harmsen, forfatter til bogen Grønland i krig: Spillet om Arktis 1939-45, fortæller om, hvordan den globale konflikt berørte den før næsten fuldstændigt isolerede ø og gjorde den til en arena for en række aktører: amerikanere, tyskere, danskere, nordmænd, briter, canadiere – ja, endda japanere. Det er en historie, der minder uhyggeligt om i dag, for også dengang var Grønland eftertragtet af to årsager: strategisk beliggenhed og ressourcer.
Generalforsamling og foredrag
Onsdag d. 25. februar 2026
18:30 - 20:30
De Frivilliges Hus, Ll. Sct. Hans Gade 10-12, 8800 Viborg, Salen, 1. sal.
.
Generalforsamling:
1. Valg af dirigent og referent.
2. Formanden aflægger beretning for året 2025.
3. Kassereren fremlægger revideret regnskab for året 2025 til godkendelse.
4. Valg til bestyrelsen. På valg er Erik Jørgensen og Lars Agersnap (ønsker ikke genvalg), Karen Elisabeth Stub og Steffen Elmer Jørgensen (modtager begge genvalg).
5. Valg til revisor: Jens Frydendal.
6. Indkomne forslag meddeles til formand Erik Jørgensen senest 4 dage før generalforsamlingen.
7. Evt.
Kl. 19.00 Foredrag ved tidl. chefredaktør Lars Norup:
Fortællinger fra Viborg Stifts Folkeblad og avisens betydning for Viborgs udvikling.
Tidligere chefredaktør Lars Norup blev ansat på Viborg Stifts Folkeblad i 1985 og blev i 2000 udnævnt til avisens chefredaktør. Det blev til næsten 40 års ansættelse, hvorfra Norup vil fortælle historier fra avisen både fra sin egen tid samt fra hele avisens historie. Derudover vil han berette om avisens udvikling set i forhold til byens udvikling. Endeligt vil han forsøge at give et bud på fremtiden for lokalavisen.
P.W. Heiberg. Reformator af Viborg Sygehusvæsen
Torsdag d. 12. marts 2026
19:00 - 20:30
De Frivilliges Hus, Ll. Sct. Hans Gade 10-12, 8800 Viborg, Salen, 1. sal.
.
Foredrag ved museumsinspektør, Peter H. Iversen, Viborg Museum
”Nu må vi igen til at stole på Vorherre.” Sådan sagde thyboerne, da Peter Wilken Heiberg (1840-1920) i 1879 udskiftede sit embede som distriktslæge i Thisted med en tilsvarende stilling i Viborg. Heiberg kom resten af sit liv til at sætte varige spor i Viborg. Ikke mindst på Viborg Sygehus. Udsagnet er rammende for, hvordan Heiberg blev opfattet i sin samtid. I foredraget fortæller museumsinspektør Peter H. Iversen om personen og lægen Peter Wilken Heiberg, som virkede i en brydningstid mellem lægekunst og lægevidenskab. Han var en af landets førende kirurger; han var visionær på sundhedsvæsenets udvikling, og han var en passioneret jæger.
Multimillionærer – gullachgreverne fra 1. verdenskrig
Onsdag d. 22. april 2026
19:00 - 20:30
Ll. Sct. Hans Gade 10-12, 8800 Viborg Salen, 1. sal.
.
Foredrag ved Poul Duedahl, professor, ph.d. ved Institut for Politik og Samfund, Aalborg Universitet.
Gullaschgrever og børsbaroner. Storsvindlere, spritsmuglere og stjernespioner. Mens det store drama udspillede sig på Første Verdenskrigs slagmarker, flød strømme af guld ind over grænserne til det neutrale Danmark. Med et blev Københavns gader fulde af initiativrige, hensynsløse og risikovillige spekulanter, som solgte fordærvet mad til tyskerne og spillede sig til svimlende formuer på Børsen. Da krigen sluttede, brast den gyldne boble, og alligevel fortsatte den ekstravagante livsstil – og de nyrige satte gang i de brølende 1920’ere med fest, fart og frisind. Men til sidst slap pengebeholdningerne op, og de forsvandt igen som dug for solen. Nogle ved egen hånd, og andre ind bag landets fængselsporte eller ud af riget på en enkeltbillet. Foredraget går i fodsporene på krigsspekulationens centrale skikkelser. Opsøger deres tilholdssteder, optrevler deres netværk og afdækker deres lyssky affærer – og tager deltagerne med på rundtur i en by præget af morfinsprøjter, revolverdramaer og spillebuler. Foredraget vil være baseret på Poul Duedahls bog: Multimillionærer.
300-året for Viborgs brand 1726
Onsdag d. 10. juni 2026
19:00 - 20:30
De Frivilliges Hus, Ll. Sct. Hans Gade 10-12, 8800 Viborg. Salen, 1. sal.
.
Foredrag ved museumschef Brian Wiborg, Viborg Museum
Den 25. juni 1726 blev Viborg ramt af en katastrofe. En brand opstået ved Hjultorvet spredte sig i hast godt hjulpet af en kraftig blæst fra vest. Først efter 34 timer begyndte flammerne at dø ud. Da havde branden efterladt store områder af byen med sodsværtede ruiner. 71 gårde og 78 huse og boder var brændt. Domkirken, Søndre Sogns kirke, Bispegården, Sortebrødre Kirke og Rådhuset var alle blevet flammernes bytte. 215 familier, cirka halvdelen af byen, var blevet husvilde. I et foredrag i anledningen af 300-året for den store brand, vil museumschef Brian Wiborg berette om Viborgs brand, og trække tråde til andre bybrande og de konsekvenser det fik for de enkelte borgere og for samfundet som sådan.
25 år efter den 11. september. Hvordan har verden udviklet sid..
.
Foredrag ved seniorforsker, dr.phil. Lars Erslev Andersen, Dansk Institut for Internationale Studier
25 år efter den 11. september. Hvordan har verden udviklet siden det største terrorangreb mod USA nogensinde?
Al-Qaidas angreb med kaprede fly mod World Trade Center i New York City og Pentagon i Washington ændrede verden dramatisk: USA indledte krigen mod terror og den foregår stadig. Konsekvenserne var flere krige, i Irak og Afghanistan, antiterroroperationer i mere end 80 stater, overvågning af mennesker og pengetransaktioner, oprettelse af Guantanamolejren, terrorlister, øget internationalt efterretningssamarbejde, antiterrorlovgivning overalt, også i Danmark. Men mest radikalt ændrede USA sin nationale sikkerhedspolitik til en målsætning om for enhver pris at være den eneste supermagt i verden. Konsekvenser erfarer vi nu i form af en verdensorden i stærk forandring. Foredraget er arrangeret i samarbejde med Viborg Hovedbibliotek.
Henrettelserne i Undallslund efter 2. verdenskrig
Torsdag d. 22. oktober 2026
19:00 - 20:30
De Frivilliges Hus, Ll. Sct. Hans Gade 10-12, 8800 Viborg, Salen, 1. sal.
.
Foredrag ved museumsinspektør, ph.d. Dorthe Kook Lyngholm, Viborg Museum
Da 2. verdenskrig var forbi, var følelserne i kog. Der skulle afregnes med de danskere, der havde været på tysk side under besættelsen. Og under dette opgør blev dødsstraffen genindført i Danmark. Viborg kom til at spille en central rolle i fuldbyrdelsen af dødsstraffen, da der blev indrettet en henrettelsesplads til formålet i Undallslund Plantage. I alt 16 personer tilbragte deres sidste døgn i Viborg arrest, for derefter at blive henrettet ved skydning i Undallslund. Foredraget udfolder historien om retsopgøret, genindførelsen af dødsstraffen, de dødsdømte og henrettelsernes praksis i Undallslund. Det er baseret på helt nye undersøgelser i blandt andet Rigsarkivet, der kaster nyt lys over dette mørke kapitel af Viborgs historie.
Præsentation af programmet for 2027
Onsdag d. 25. november 2026
15:00 - 16:30
De Frivilliges Hus, Ll. Sct. Hans Gade 10-12, 8800 Viborg.
.
Historisk Samfund vil denne eftermiddag være vært ved en lille forfriskning for at præsentere programmet for 2026. Derefter vil tidligere formand for Historisk Samfund Erik Jørgensen præsentere: Baggårdsmusikanterne. Historien om gårdmusikantkulturen. Hvem husker ikke, at man som barn oplevede gårdmusikanter enten i en baggård eller på en vej, hvor musikanterne var ”bevæbnet” med savblad, harmonika osv. Der er tale om en gammel musikkultur, som stadigvæk lever visse steder, omend den i dag mere er et festligt indslag i forbindelse med receptioner, jubilæer om lignende. Som opfølgning på programpræsentationen vil der blive holdt et kort foredrag om denne musikkultur, og vi vil naturligvis blive præsenteret for nogle musikalske eksempler på hvad der engang lød af musik rundt om i vore byer. Baggårdsmusikanterne består af Jacob Hogrebe og Sonni Blom Christensen. Jacobs historie med musikken er beskrevet i bogen: ”Den Splittergale Spillemand – et portræt af Jacob Hogrebe” af forfatter Thorkil Green, 2021.
Baggårdsmusikanterne: www.baggaardsmusik.dk
Historisk Samfund for Viborg-egnen | CVR: 37510556